HØRSHOLM: Et forsøg fra V, DF og LA på at vriste borgmesterposten fra Morten Slotved (K) i Hørsholm er slået fejl, og Slotveds position ser ud til at stå uantastet: Bag ham står en konstituering af K (8), S (3) og R (1) - altså 12 mandater i det 19 personer store byråd.
Ifølge Ugebladet blev den socialdemokratiske gruppeformand Niels Lundshøj i weekenden forsøgt listet med i et overvejende borgerligt flertal, der kunne vippe Slotved af pinden og danne et nyt flertal på 10 sammen med V (5), DF (1) og LA (1). Forsøget kom, da en fintælling havde flyttet et mandat fra K til V.
Men forsøget på at trække tæppet væk under K-S-R-alliancen kuldsejlede, og Niels Lundshøj udtaler til Ugebladet: 'Jeg står ved den aftale, jeg har underskrevet. Jeg skal ikke være borgmester. Det skal Morten Slotved, for det har Hørsholms borgere ønsket'.
Resultatet i Hørsholm:
K 8 (8), V 5 (5>4), S 3 (2), R 1 (1), LA 1 (1>2), DF 1 (1>0)
NB og ALT opnåede ikke valg. Se KMD-valgtallene.
ka
Læs hele historien i Ugebladet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.