HOLBÆK: Selvom verdens største festival for børne- og ungdomsteater hedder Aprilfestival, kommer den i år til at foregå i juni. På grund af corona er det nemlig besluttet at rykke arrangementet fra slutningen af april til 16.-22. juni.
Festivalen afholdes i skiftende kommuner, og allerede sidste år skulle den have været afholdt i Holbæk. Men også da satte corona en kæp i hjulet og betød et års udskydelse.
Langt over 100 professionelle teatre deltager i festivalen, der præsenterer teater for børn og unge i alderen 0-16 år. Den finansieres af værtskommunen og Kulturministeriet i fællesskab med bidrag fra bl.a. Statens Kunstfond og Nordea Fonden.
ak