Børnekulturens Netværk har igennem de sidste to år sat fokus på børnekulturen i kommunerne. Dette er sket gennem det landsdækkende modelforsøg 'ørnekultur i kommunen'
I dag afholdes den afsluttende konference for modelforsøgene, og det er nu tid til at dele ud af erfaringer og give bud på, hvordan vi sikrer det fremtidige arbejde med kunst og kultur til børn.
I løbet af modelforsøget har langt over 15.000 børn mødt kunst og kultur i deres daginstitutioner, skoler og klubber - og sammen med deres forældre og søskende i de særligt målrettede familieprojekter. Stort set alle kunstarter har været i spil, og en lang række kultur- og undervisningsinstitutioner har bidraget til modelforsøget.
Blandt modelkommunerne er Århus, som har haft fokus på arkitektur for børn gennem en perlerække af arrangementer, udstillinger, workshopper og byvandringer for børn i alle aldre. Odsherred Kommune har med stor succes prøvet kræfter med kulturelle partnerskaber mellem SFO'er og kulturinstitutioner for at udvikle den kunstneriske dimension i fritidsordningen. Og Helsingør Kommune har sat kultur på skemaet for børnehaver og indskolingsbørn, der har arbejdet med musikere, dansere og billedkunstnere. I alle 14 kommuner har der været stor fokus på kvalitet i børns møde med kunst og kultur.
Kulturminister Carina Christensen (K) siger:
- Udviklingen af kulturelle tilbud til børn i hele landet er en vedvarende opgave og en udfordring for både stat og kommune. Børn udvikler sig, deres behov udvikler sig, og de møder mange krav og muligheder, de skal manøvrere rundt i. Så det er vigtigt, at vi lærer af hinandens erfaringer og deler ud af vores viden. Dette giver forsøget med modelkommunerne et rigtig solidt afsæt for. Nu kan kommunerne lære af hinanden. Det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi skaber kultur for alle.
Børnekulturens Netværks hjemmeside
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.