dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Børnehaver plages af groft sprog

Børns brug af grove bandeord og nedsættende seksuelle betegnelser er rykket nedad i alder til børnehavebørnene
11. APR 2007 9.25
Ukvemsord som "Fuck dig", "luder", "lede spasser" og "bøsserøv" er i en del år føget gennem luften, når børn talte til hinanden. Men i de senere år er denne hårde sprogbrug rykket helt ned i børnehaven, skriver Kristeligt Dagblad.
Og som noget relativt nyt har børnehavebørnene fået et så afslappet forhold til pædagoger, forældre og andre voksne, at de også bruger sprogets værste gloser direkte henvendt til dem.

Det siger John Aasted Halse, psykolog, konsulent og tidligere formand for foreningen Børns Vilkår. Han har i en ny bog med titlen "Fuck dig" undersøgt børns og unges hårde sprog og konstaterer, at forråelsen af sproget er et voksende problem, som risikerer at skade børns trivsel.

Han mener, at de voksne langt hen ad vejen selv er skyld i udviklingen, idet det er højst forskelligt, hvordan voksne reagerer på det grove sprog. Han har skrevet sin bog i et forsøg på at få flere voksne til mere konsekvent at påtage sig at opdrage børn til et pænere sprog.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/boernehaver-plages-af-groft-sprog

GDPR