Blodbanker landet over stopper med at teste bloddonorer for, om de har dannet antistoffer mod coronavirus. Det skriver DR Østjylland.
Det skyldes, at en ny leverance af testkittet Livzon fra Kina ikke giver nær så præcise resultater som de test, der tidligere er blevet brugt. Den nye test har nemlig kun en sikkerhed på 69 pct. imod de 82 pct., som den tidligere test kunne levere. Det fortæller Bjarne Møller, der er ledende overlæge i Blodbanken på Aarhus Universitet til DR Østjylland.
- Leverancen opfyldte simpelthen ikke de krav, som vi stillede den. Tallene blev simpelthen for slørede til, at vi kunne sammenligne med tidligere resultater, siger han til DR.
I april slog antallet af tilmeldte bloddonorer rekord. 7.800 meldte sig ifølge DR Østjylland. Over 20.000 bloddonorer har fået taget antistoftesten siden begyndelsen af april.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.