BILLUND: 17 af de 25 byrådsmedlemmer i Billund tager en ung i "Politisk mesterlære", et projekt der skal lære unge mellem 13 år og 25 år, hvordan lokaldemokratiet fungerer, skriver JydskeVestkysten. Projektet skal fremme et vækstlag af politisk interesserede unge som det første skridt på vejen til at oprette et egentligt børne- og ungebyråd.
- Jeg har selv haft unge, der har henvendt sig for at høre mere om, hvordan det foregår, og jeg håber, at vi kan være med til at åbne hele den politiske verden for dem. Jeg vil gerne have tættere kontakt med en gruppe af unge, så de også får en mere reel indflydelse på, hvad der foregår i kommunen, siger Stephanie Storbank (V), formand for unge- og kulturudvalget, hvor ideen oprindeligt opstod.
Billund Ungdomsskole styrer projektet og har ansat en koordinator til at står for det praktiske. "Vi ved, at der er unge, som er interesserede, så nu skal vi bare have fundet den gruppe, vi skal arbejde med", siger koordinator Mette Nørtoft Hedager til avisen.
mk
Se mere om projektet hos Billund Ungdomsskole.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.