dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Biblioteker får 18 millioner til nye projekter

Kulturstyrelsens udviklingspulje støtter projekter til at udvikle vækst og erhvervsudvikling og ruste unge til at deltage i demokrati
31. JAN 2013 14.52

Boggnaskerne fra Odense gaber højt i et nyt samarbejdsprojekt med 20 biblioteker. UngdomsDemokratiet i Roskilde vil forberede unge til kommunalvalget, og Statsbiblioteket i Aarhus vil sætte gang i erhvervsudviklingen via folkebibliotekerne.

Blot tre af 45 nyskabende projekter som har netop har fået del i de 17,2 mio. kr., som Kulturstyrelsen i år har uddelt fra udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker.

Fælles for de tre projekter og mange af de øvrige er, at de er udviklet af et eller flere biblioteker i fællesskab og eller i samarbejde med andre offentlige eller private partnere.

Mange projekter er rettet mod unge, som er en flittig brugergruppe, når biblioteket er en del af studielivet, mens det er vanskeligere for bibliotekerne at fastholde unge som brugere i forhold til fritidslivet.

Flere projekter er derfor rettet mod målgruppen. Odenses projekt 'Boggnaskerne' vil i et samarbejde mellem 20 biblioteker overføre en succesfuld nettjeneste til det fysiske rum.

Fem biblioteker vil udvikle aktiviteter til bibliotekets performative rum, og spiller dermed godt sammen med Kulturstyrelsens Modelprogram for folkebiblioteker, der er under udvikling.

Andre projekter som f.eks. UngdomsDemokratiet fra Roskilde vil forberede unge til det kommende kommunalvalg. Horsens Bibliotek og en gruppe på syv biblioteker med borgerservice vil med Billund som tovholder ruste unge til et liv som digitale borgere.

Erhvervsliv og digitale borgere
Erhvervslivet er med, når Statsbiblioteket med projektet 'Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne' sammen med fire folkebiblioteker udvikler et demokoncept, der skal skabe lokal vækst.

Tanken er, at erhvervsfremmeaktører og folkebiblioteker sammen kan skabe bedre betingelser for erhvervsudvikling. Det skal bl.a. ske ved at fremme overførsel af viden om teknologi, forskningsresultater m.v. fra universitets- og forskningsmiljøer.

Videndeling og borgerne er også i centrum, når bibliotekerne og borgerservice i Aarhus står for etablering af et bagkatalog til e-reolen. Kataloget skal understøtte digitalt indhold, som senere vil kunne berige Danskernes Digitale Bibliotek.

ka

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/biblioteker-faar-18-millioner-til-nye-projekter

GDPR