Uffe Steiner vil følge Konkurrencestyrelsens påbud og ophæve aftalen om mindstepriser på alkohol i Fredericias natteliv, så snart han kommer hjem fra ferie.
Borgmesteren afviser, at prisaftalen har noget med konkurrence at gøre.
- Det her drejer sig om at føre en fornuftig alkoholpolitik. Jeg synes, at Konkurrencestyrelsen tager helt fejl, siger han.
Det var folkene bag Café Axel på Axeltorv, der i sin tid klagede over prisaftalen, som caféen ikke ville være med i.
- Den efterfølgende hetz kostede os bevillingen og tvang os til at sælge caféen, siger Café Axels talsmand, Lars Søby. Nu vil de formentlig kræve erstatning fra kommunen.
- Det tror jeg, at vi vil. Og det bliver et stort krav. Jeg kan godt forestille mig noget i omegnen af tre millioner kroner, siger Lars Søby.
Sådan et erstatningssag ryster borgmester Uffe Steiner på hovedet af.
- Ja, det undrer mig ikke. Der er kommet meget mærkeligt fra Café Axel i tidens løb. Jeg er ret sikker på, at det vil være spild af tid fra Café Axel-folkenes side. Men sådan er der jo så meget, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.