Besparelser og utryghed skyld i øget sygefravær

KORT NYT2. JAN 2020 8.18

SLAGELSE: Det er måske ikke bare de koldere vejr, der er skyld i flere sygemeldinger i løbet af årets sidste måneder, lyder det fra kritikere i Slagelse Kommune. I juli var der 3,33 pct. sygefravær, mens den var steget til 6,86 pct. i november - og det skyldes organisationsændringer og besparelser, lyder kritikken. Det skriver Sjællandske. 

- Vi ved, at vores medarbejdere er utrygge. Hvad skal der ske i fremtiden, tænker de. Det er sådan noget, der kan gøre, at man bliver syg af at gå på arbejde, siger Venstres gruppeformand, Knud Vincents. 

Det kommer efter at man begyndte at gennemføre budgetaftalen fra 2019, der indeholder driftsbesparelser for 36 mio. kr. næste år voksende til 72 mio. kr. i 2023. Borgmester John Dyrby Paulsen (S) siger til avisen, at det øgede sygefravær kan skyldes flere ting, men at det uanset hvad er 'alvorligt'.

esl 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt