Uffe Elbæk, der som direktør for det offentligt finansierede idrætsarrangement Outgames i København i 2009 har fået millioner af skattekroner til at skabe et OL for homoseksuelle, var i november sidste år til bryllup hos sin veninde Anne Livet i Texas.
Regningen for hotelophold og flybillet, i alt 8.832 kroner, blev betalt af skatteyderne i København.
- Sådan en privatrejse går langt ud over, hvad man må bruge offentlig penge til, vurderer forvaltningsretsekspert Tim Knudsen over for Nyhedsavisen.
Den tidligere kaospilot og radikale byrådspolitikers tur til Texas fandt sted, lige inden han og en gruppe medarbejdere skulle besøge New York for at gøre reklame for Outgames. Elbæk fastholder, at der var et fagligt formål med brylluppet, da han kunne møde repræsentanter for to aids-organisationer, som havde relevans for Outgames.
- Min opgave er blandt andet at rejse økonomiske ressourcer. Derfor skal jeg selvfølgelig udnytte en så oplagt lejlighed for at komme i kontakt med potentielle donorer, siger han til Nyhedsavisen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.