De danske beskæftigelsestal har budt på en lang perlerække af gode nyheder de seneste år. 77.000 flere er kommet i arbejde de seneste to år, og der har været fremgang i 22 af de seneste 24 måneder.
Men dykker man ned i tallene, viser det sig også, at der er store forskelle fra kommune til kommune og fra branche til branche.
- Tommelfingerreglen er, at jo længere du kommer væk fra de store byer, jo svagere er beskæftigelsesudviklingen. Og så er der en række undtagelser som for eksempel Lolland Kommune, der nyder godt af byggeriet af Femern-forbindelsen, og de områder, hvor Novo Nordisk har aktiviteter, siger Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.
Han noterer sig også, at der inden for brancher som handel, kultur, fritid og ejendomshandel mange steder er tale om stilstand eller endda tilbagegang i beskæftigelsen.
- Så hvis man sidder nogle steder ude ved kaffebordet og har svært ved at genkende de mange overskrifter om, at beskæftigelsen sætter rekord hver måned, så er der altså noget om snakken, siger han.
Boom i store byer
Tore Stramer forklarer også, hvordan det kan være, at jobboomet i de større byer tilsyneladende ikke giver øget beskæftigelse i landkommunerne.
- Der er en effekt nogle steder, hvor eksempelvis Novos byggerier giver ekstra arbejde til en masse underleverandører i oplandet.
- Men en stor del af efterspørgslen på arbejdskraft stammer fra højt specialiserede brancher, og så nytter det ikke meget, at man kommer fra en tøjbutik og søger job der.
- Det er også derfor, at vi ser udlændinge udgøre så stor en del af væksten i antallet af beskæftigede, siger Tore Stramer.
Antallet af beskæftigede udgjorde ifølge Danmarks Statistik 3.016.400, når man korrigerer for sæson. Det er den højeste registrerede beskæftigelse nogensinde i Danmark.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
