dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Beskæftigelsen er fortsat stærk: 700 flere i arbejde

31.100 flere er kommet i arbejde det seneste år – 3.323 af dem i det offentlige.
19. JUL 2024 8.40

Den danske beskæftigelse ser ud til at være svær at få ud af kurs og fortsætter med at sætte rekorder. Danmarks Statistik har fredag opgjort antallet af lønmodtagere i maj til 3.022.500 personer. Det er 700 flere end måneden forinden og det højeste niveau nogensinde.

Dermed har beskæftigelsen været stigende i 10 af de 12 seneste måneder. Og hen over det seneste år er 31.100 flere kommet i arbejde.

Det er hovedsageligt den private sektor, der trækker læsset med en tilvækst på 27.740 lønmodtagere, mens der er kommet 3.323 flere ansatte i det offentlige.

Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, noterer sig, at beskæftigelsen tilsyneladende har været immun over for inflation, rentestigninger og økonomisk usikkerhed.

Og der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at det stopper lige foreløbig.

24.000 stillingsopslag i juni

- Endnu mere friske tal viser en fortsat pæn efterspørgsel efter arbejdskraft. I juni blev der slået mere end 24.000 nye stillingsopslag op, hvilket er det sjettehøjeste antal nye opslag i en juni siden 2004. Det vidner om et fortsat stærkt arbejdsmarked, skriver han i en kommentar.

Samme opfattelse deler Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Erhverv:

- Den længe ventede tilbagegang i beskæftigelsen er udeblevet, og den kommer heller ikke.

- Jeg forventer, at beskæftigelsen vil være svagt stigende over det næste halvandet år. Beskæftigelsesvæksten vil dog aftage i forhold til se seneste års vilde ridt på jobmarkedet, vurderer han.

Tal fra Dansk Erhverv viser, at det er udlændinge, der har stået bag 75 procent af jobvæksten det seneste år. Derfor tror seniorøkonom Kristian Skriver også, at det vil være udlandet, der skal sikre, at beskæftigelsen fortsat kan vokse.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/beskaeftigelsen-er-fortsat-staerk-700-flere-i-arbejde

GDPR