
STEVNS: Tre fonde støtter byggeriet af et besøgscenter med udstilling i Boesdal Kalkbrud med samlet 80 mio. kr. Det oplyser Stevns Kommune, der samtidig investerer 10 mio. kr. i udviklingen af området.
Besøgscentret skal være med til at fortælle om Stevns Klint, som i 2014 blev udpeget som Unesco Verdensarv. Unesco er FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur.
A.P. Møller-fonden har støttet med 50 mio. kr. og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden støtter med 15 mio. kr. hver.
Besøgscentret skal ifølge kommunen formidle Stevns Klints natur- og kulturhistorie.
Det skal fortælle historien om det 66 millioner år gamle meteornedslag, som menes at have medvirket til en global katastrofe og massedød, herunder dinosaurernes udryddelse.
Støtten betyder, at det er muligt at iværksætte første del af projektet i området, oplyser kommunen. Det forventes, at besøgscentret åbner i slutningen af 2021.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.