
Vækstcentre skal trække udviklingen i hele landet. Regionale styrkepositioner skal sikre job i alle regioner. Og udvikling af lokale styrkepositioner skal sikre, at der også sker en udvikling i yderområderne.
Danske Regioner lægger med en ny vækstplan for yderområder op til en nytænkning af vækstpolitikken i Danmark.
- Der er behov for et kursskifte i udkantsdebatten. Vi må ind på vækstsporet. Kun hvis hele landet kommer op i et højere vækstgear, kan vi sikre udvikling i yderområderne, siger Carl Holst (V), næstformand Danske Regioner.
Regionale styrkepositioner skaber fremtidens job
De aktuelle udfordringer for erhvervsliv og arbejdskraft er forskellige i de enkelte områder af landet. Indsatsen for at skabe fremtidens arbejdspladser skal derfor tage udgangspunkt i de særlige regionale udfordringer og styrkepositioner. De seks regionale vækstfora i Danmark er lige nu ved at fokusere indsatsen yderligere i retning af de regionale væksterhverv.
- I vækstpolitikken må vi have mod til at sige, at vi satser på bestemte centre, væksterhverv, uddannelser osv. og ikke på andre, fortsætter Carl Holst.
På tværs af ressortområder
Danske Regioner lægger op til, at en ny strategisk vækstpolitik skal sikre vækst - også i yderområderne. En ny strategisk vækstpolitik bør se på fysisk planlægning, trafikpolitik, erhvervspolitik, og uddannelsespolitik i en sammenhæng.
- Jeg håber, regeringen vil gå på tværs af ressortområder og lade sig inspirere af de 20 anbefalinger fra Danske Regioner, når regeringen efter sommerferien vil præsentere sit bud på et Danmark i Balance, siger Carl Holst.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.