BALLERUP: Konkrete besparelser på 55 mio. kr. i 2012 og krav om yderligere besparelser på 50, 75 og 100 mio. kr. de følgende tre år er den barske udfordring, politikerne i Ballerup Kommune har måttet give sig selv, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
- Vi er som erhvervskommune blevet ekstra hårdt ramt af krisen. Indtægterne fra selskabsskatter er dykket voldsomt og det samme er dækningsafgifterne. Derfor er det vigtigt, at vi står sammen, og jeg er meget glad for, at alle partier i Kommunalbestyrelsen nu er fælles om at løse problemerne og for den positive og konstruktive stemning, der har været undervejs i forhandlingerne, siger borgmester Ove E. Dalsgaard (S).
- Vi har aftalt de konkrete spareforslag for 2012, og vi er enige om de økonomiske rammer for de efterfølgende år. Nu er der kun mindre tekniske justeringer tilbage, før hele Kommunalbestyrelsen kan vedtage budgettet for 2012, siger borgmesteren.
Sammenholdt med besparelsen på 170 mio. kr., som Ballerup Kommune gennemførte sidste år, vil kommunens driftsbudget i 2015 være ca. 350 mio. kr. mindre end i 2009. Det svarer til hele 10%.
I begyndelsen af 2012 lanceres derfor et kommunalt innovationsprojekt, der skal bidrage til at finde nye måder at drive virksomheden Ballerup Kommune på. Kommunens borgere, virksomheder og medarbejdere vil blive inddraget i denne vigtige opgave.
Budgettet 2012 - 2015 vedtages endeligt i Kommunalbestyrelsen mandag den 10. oktober 2011.
mou
Fakta om erhvervsskatternes udvikling fra 2011 til 2012:
· Selskabsskat: Tab på 96 mio. kr.
· Dækningsafgift på erhvervsejendomme: Tab på 28 mio. kr.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.