Borgmester Ove E. Dalsgaard udtaler:
- Vi ønsker at markere overfor omverdenen, at vi tager CO2 problemet alvorligt og handler aktivt – miljø er mere end nogensinde vores allesammens ansvar. Vi vil som kommune gøre vores til, at både institutioner og arbejdspladser har fokus på energibesparelser og klimavenlig adfærd, og jeg er sikker på, at også borgerne i Ballerup Kommune vil gøre en indsats – det viser deres mange konkrete forslag til, hvordan Ballerup kan blive en endnu grønnere og miljøvenlig kommune.
For Ove E. Dalsgaard er det afgørende at være foregangskommune på det grønne område:
- Vi er f.eks. med i Dogmeaftalen, Elsparefondens kurveknækkeraftale og Klima kommuneaftalen. Vores vision 'Vi satser på mennesker' har også særlig vægt på blandt andet sund puls – grøn puls og sammen med den ny bæredygtighedsstrategi vil vi også i de kommende år prioritere klima højt.”
Aftalen med DONG Energy er derfor fint i tråd med kommunens indsats og ambitioner:
Vi vil nu sammen med DONG Energy’s eksperter finde besparelser – bl.a. i forhold til indkøb af grøn strøm og med nye energibesparende løsninger på indendørs og udendørs belysning i kommunens ejendomme og med solceller, konstaterer Ove E. Dalsgaard.
Fakta
Dogme 2000 er et forpligtende miljøsamarbejde mellem kommunerne Albertslund, Ballerup, Fredericia, Kolding, København, Herning og Malmø. Kommunerne har bl.a. forpligtet sig til at reducere den samlede CO2 udledning med 25 pct. inden 2015 - på længere sigt er det visionen, at kommunernes energiforbrug er CO2 neutralt.
I 2007 indgik Ballerup en kurveknækkeraftale og forpligtede sig dermed til at reducere energiforbruget i de kommunale bygninger med 10 pct. i 2011 målt i forhold til 2006.
I 2008 er Ballerup blevet klimakommune og har dermed forpligtet sig til at reducere CO2 udslippet med 2 pct. årligt i den kommunale virksomhed frem til 2015.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.