
Af Mette Valentin
Der tales meget om 'udkantspolitik', og der gøres på et politisk plan mange - sikkert velmenende, men set med mine øjne knapt så langsigtede ting, for at vise, at man skam tænker på udkantsdanmark, og at man gør noget 'for at sikre vækst, udvikling og lys i vinduerne' som det så flot hedder.
Senest har vi set eksemplet med de administrative borgercentre, hvor regeringen som med udflytningen af SKAT til Ringkøbing, har valgt at placere disse centre decentralt - udenfor de største byer. Begrundelsen er igen, igen udkantspolitik, men i min optik er den form for udkantspolitik helt forfejlet. Man blander simpelthen æbler og pærer her, og tilsidesætter helt de åbenlyse fordele og den sunde fornuft der netop er i at placere de administrative borgercentre i større byer. Der er nemlig ting der hører bedst hjemme i større byer og andre ting der hører bedst hjemme i mindre byer.
Det handler jo ikke om at flytte storbyen ud på landet/ til de mindre byer, eller om at lave satelitter af storbyerne. Det handler jo derimod om at skabe muligheder for opblomstring og vækst på udkantsområdernes præmisser og med afsæt i de ting vi empirisk ved er det, der skaber og vedligeholder liv, vækst og udvikling her.
Forringelse
Det er f.eks. de små lokale skoler, det lokale frivillige foreningsliv, de små lokale handlende, miljøet og naturen i området og det er store som små erhvervsdrivende og endeligt er det ikke mindst den kollektive trafik. Det er her der i min optik skal sættes ind og bruges ressourcer på at sikre udvikling og vækst i udkantsområderne. Det er muligt hvis man vil, men det koster noget. Og her har vi hele humlen bag hvorfor regeringen ikke gør det, der er empirisk bevist det rigtige at gøre.
Placeringen af de administrative borgercentre, udflytningen af SKAT og andre udkantspolitiske manøvrer fra regeringen er nemlig i virkeligheden slet ikke 'udkantspolitik'. Det er i virkeligheden forringelser, besparelser og nedskæringer som led i regeringens stadigt fremadskridende demontering af velfærdssamfundet, for stedse.
De administrative borgercentre er i sig selv en forringelse af indsatsen i kommunerne og vil på sigt medføre et langt større bureaukrati og tidsspilde i sagsbehandlingen. Det skyldes igen en rigid og mistroiske social - og beskæftigelsespolitik, hvor kontrol og sanktioner fylder langt mere end den konkrete hjælp.
Særlige muligheder
Jeg ser på udkantsproblematikken på en anden måde. For mig er landsbyer og udkantsområder steder med særlige muligheder for at sikre at det danske samfund er mangfoldigt. Det er lokale fællesskaber, hvor der er plads til kulturer og traditioner i naturlig udvikling, hvor større og mindre grupper af borgere tager socialt ansvar og engagerer sig, Jeg ser også udkantsdanmark som et muligt værn mod den snigende forråelse og jeg-centrerethed der breder sig. Som et muligt værn mod de stigende komplekse sociale problemer i samfundet.
Men det kræver politisk vilje til at prioritere ressourcer der understøtter de autentiske langsigtede parametre, for at en mindre by/landsby kan blomstre og udvikle sig. Det er f.eks. de små lokale skoler - handels - og foreningsliv - tiltrækning af relevant erhvervsliv, velfungerende kollektiv trafik og udvikling af grønne jobs/ ventures både i industrien og indenfor turisme/ service. En udvikling som tager afsæt i de unikke og faktiske lokale forhold og ressourcer. Alt sammen på udkantsdanmarks præmisser.
Der er nemlig meget rigtigt i det gamle ordsprog om at 'Den der har skoen på, ved bedst selv hvor den trykker'. Det er udkantsdanmark, der kan og skal skabe vækst og udvikling, og det er det vi skal sikre politisk i kommuner, regioner og i folketinget ikke mindst, bliver muligt, både nu og her og på sigt.
Det er i min optik udkantspolitik, som vil gøre en holdbar forskel, og vende udviklingen i en langsigtet og frugtbar retning.
Medlem af Regionsrådet i Syddanmark, Mette Valentin (SF)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.