
ASSENS: Thomas Barfoed kommer fra en stilling som direktør for miljø- og teknikområdet i Fredensborg Kommune. Et job, han har varetaget siden 2007.
Thomas Barfoed har i over 20 år arbejdet med ledelse hovedsaglig inden for kulturområdet. Først som kulturchef i Fakse Kommune og i de sidste 16 år som henholdsvis kulturchef og direktør for miljø- og teknikområdet i Fredensborg Kommune.
Han har siddet i direktionen for Fredensborg Kommune, hvor han har været medvirkende til en vellykket kommunesammenlægning.
- Med valget af Thomas Barfoed har vi fået en meget erfaren topleder, der kender alt til, hvordan en kommune er skruet sammen, siger Assens kommunaldirektør Henning Qvick og fortsætter:
- Thomas Barfoeds brede erfaringsgrundlag inden for det tekniske område og kulturområdet, kombineret med hans ledelseserfaring, gør ham godt rustet til at følge pejlemærker og aktuelle udfordringer inden for de politikområder, som han vil få ansvaret for i Assens Kommune.
Thomas Barfoed siger:
- Jeg glæder mig rigtig meget til arbejdet i Assens Kommune, som i alle henseender - landskabeligt, kulturelt og rekreativt er en fantastisk kommune. Jeg kender kommunen som både veldrevet og professionel, og ser frem til samarbejdet med foreninger, erhvervsliv, borgere og byråd. Jeg kan jo ikke prale af at være fynbo, så det må jeg råde bod på ved at lære kommunen og udfordringerne godt at kende. Det vil jeg arbejde aktivt for.
Ansættelsesudvalget, der har peget på den nye direktør, har bestået af repræsentanter fra både byråd og direktion samt repræsentanter for ledere og medarbejdere.
Privat bor Thomas i Birkerød. Han tiltræder 1. maj 2012.
Der var i alt 26 ansøgere til stillingen som direktør for By, Land og Kultur i Assens Kommune.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.