Arkitekter valgt til Danskernes Koldkrigsmuseum i Rold Skov

KORT NYT11. JAN 2020 10.55

REBILD: Det bliver Aart architects som sammen med et team bestående af udstillingsarkitekterne Thøgersen & Stouby, landskabsarkitekterne SLA samt rådgivende ingeniørfirma Niras skal skabe velkomst- og udstillingsbygningen til Danskernes Koldkrigsmuseum i Rold Skov. 

Regan Vest er en stor atomsikker bunker, der blev opført i 1960'erne under Den Kolde Krig. Bunkeren blev fredet i 2014 og skal i 2021 åbne op for publikum. Det nye museum kommer til at bestå af fem elementer, der sammen skal formidle historien om danskerne under Den Kolde Krig. Projektet har fået støtte på 30 mio. kr. fra Realdania. 

- Den nye udstillingsbygning etableres som fire delvist nedgravede bokse, der let skjult bag en skovtykning gradvist toner frem for den besøgende. Flowet både mellem de fire bokse - og mellem samtlige dele af Regan Vest – Danskernes Koldkrigsmuseum - er løst både logisk og enkelt, og det vil give publikum en spændende totaloplevelse, siger formanden for Ejendomsfonden Regan Vest samt chef for Sundhed, Kultur og Fritid i Rebild Kommune, Claus Holm.

esl

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt