Den danske arbejdsløshed fortsætter med at ligge på det samme niveau, som den har gjort de seneste to år. Det viser den seneste arbejdskraftundersøgelse, AKU, fra Danmarks Statistik.
Ved udgangen af 2019 lå AKU-ledigheden blandt de 15-64-årige på 5,2 pct. Det niveau har ledigheden stort set ligget på siden slutningen af 2017. Selvom arbejdsløsheden har stået stille, er der alligevel cirka 80.000 personer, som har fundet vej til arbejdsmarkedet. Det er der grund til at glæde sig over, bemærker cheføkonom Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Når arbejdsløsheden ikke falder, selvom beskæftigelsen vokser, skyldes det, at der samtidig er flere, som udbyder deres arbejdskraft, siger Erik Bjørsted i en skriftlig kommentar.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.