Der er et betydeligt beskæftigelsespotentiale i den store gruppe af relativt stærke personer, der balancerer på kanten af arbejdsmarkedet, mener Arbejdernes Erhvervsråd, der har lavet en såkaldt klyngeanalyse af personer på kanten af arbejdsmarkedet.
Analysen omfatter næsten 82.000 personer i alderen 25 og 54 år, som i 2018 hverken var i job eller fremgik af ledighedsstatistikkerne.
- For tiden er der pres på arbejdsmarkedet, og der er mange meldinger om mangel på arbejdskraft. Det er en unik mulighed for at få flere grupper med ind på arbejdsmarkedet. Men hvis det for alvor skal lykkes, så kræver det, at vi ved noget om, hvem de på kanten er. Forudsætningen for at designe de rigtige politikker og indsatser, der hjælper de her mennesker ind på arbejdsmarkedet, er, at vi kender deres udfordringer, siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen.
Seks arketyper
I analysen inddeles gruppen i seks arketyper, også kaldet klynger, på baggrund af deres fællestræk hvad angår eksempelvis køn, alder, herkomst, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, fysisk og psykisk sundhed, kriminalitet, anbringelser i barndommen og indkomst. Og det er en gruppe af objektivt set relativt stærke danskere, der udgør den største klynge, nemlig 32.000 personer med en overvægt af kvinder. Flere har erhvervserfaring og nogle har taget en erhvervsuddannelse.
- Det er den gruppe på kanten, der er tættest på arbejdsmarkedet. Hvis vi giver gruppen den rigtige støtte og samtidig sørger for, at der er et arbejdsmarked, der kan rumme dem, så er der et væsentligt beskæftigelsespotentiale her, siger Lars Andersen.
Den næststørste klynge består af 28.000 primært danske, unge mænd med mange psykiske udfordringer, som har en dom bag sig. Størstedelen er ufaglærte og bor alene.
Den tredje klynge med 20.000 personer består især af indvandrerkvinder, flere har uddannelse, men døjer med sydomme i fx hjertekar, nervesystem, fordøjelsessystem og bevægeapparat.
Den fjerde og væsentligt mindre klynge på 2.000 personer består især af unge, danske kvinder, flere med uddannelse og en bred vifte af psykiske diagnoser.
Komplekse og sammensatte problemer
Den femte og sjette er små og derfor udeladt af illustrationen. Klynge fem består af 800 personer med dårligt fysisk helbred, og den sjette består af 330 personer og minder om klynge fem, men adskiller sig bl.a. ved, at gruppen generelt har mere erhvervserfaring.
Analysen er lavet med henblik på at nuancere billedet af gruppen, som er på kanten af arbejdsmarkedet, da den dækker over en vis kompleksitet, som kan gå tabt, hvis man betragter gruppen på en forsimplet måde.
- Når vi zoomer ind på danskerne på kanten, kan vi se, at mange kæmper med mange andre udfordringer end manglende job og uddannelse. De slås med psykiske diagnoser, har en kriminel historik eller har været anbragt som børn. Det er vigtigt at have for øje, at personer på kanten af arbejdsmarkedet har nogle komplekse og sammensatte problemer, som der skal tages hånd om, siger Lars Andersen.
Om gruppen af af personer på kanten af arbejdsmarkedet
Analysen belyser personer mellem 25 og 54 år på kanten af arbejdsmarkedet. Gruppen er defineret ud fra deres arbejdsmarkedsstatus og tager udgangspunkt i Carsten Koch-udvalgets afgrænsning af personer på kanten af arbejdsmarkedet, dog med mindre afvigelser. Således er eksempelvis førtidspensionister og fleksjobbere ikke medtaget. Det betyder, at kanten af arbejdsmarkedet i analysen er defineret som personer, der hverken er i job eller i ledighedsstatistikkerne, og som modtager en af følgende ydelser:
- Passiv kontanthjælp, dvs. aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
- Integrationsydelse
- Sygedagpenge fra ledighed
- Revalidering
- Ressourceforløb
Kilde og illustration: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Læs analysen her
sfe
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
