Ansvar for et fast antal beboere giver ansatte på plejehjem færre rygsmerter

Plejepersonale rapporterer i en ny undersøgelse om færre smerter i lænden, når de over længere tid har haft ansvar for et stabilt antal beboere - i modsætning til, når antallet af beboere varierer og i perioder er højere end normalt. 

Det oplyser Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvorfra forskere har lavet et studie baseret på data fra 513 medarbejder fordelt på 20 plejehjem. 

Med ansvar for alt fra personlig hygiejne til støtte ved gang kan en medarbejder i nogle perioder skulle tage sig af tre beboere og i andre seks.

Forskningen viser, at plejepersonale oplever færre smerter, når de over tid plejer et fast antal beboere, og omvendt at de er i højere risiko for at udvikle rygsmerter, når de i perioder plejer flere, siger en af forskerne bag studiet, akademisk medarbejder på NFA Christian Tolstrup Wester.

- Det vil sige, at det ikke nødvendigvis er afgørende, om plejepersonale plejer lidt flere eller færre antal beboere sammenlignet med deres kolleger.

- Studiet viser, at stabilitet i antallet af beboere for den enkelte medarbejder har betydning for forebyggelse af smerter. Studiet viser også, at selv når plejepersonalet i perioder plejede én beboer mere end normalt, er risikoen for smerter betydeligt højere, siger Christian Tolstrup Wester.

Studiet

Forskerne har fulgt plejepersonalet gennem 14 måneder, inddelt i fem perioder. Her har forskerne fået adgang til vagtplaner og altså indsigt i, hvor mange beboere de dagligt skulle pleje. Det skete ud fra to organisatoriske strategier. Strategi 1, hvor beboerne er fordelt mere ligeligt mellem sosu-medarbejderne, og Strategi 2, hvor antallet af beboer fordeles mere ligelig henover længere tid - uden nødvendigvis at være helt ligelig fordelt.

Derudover har forskerne indsamlet viden om rygsmerter ved at sende månedlige sms’er til plejehjemsmedarbejderne omkring antal dage med smerter og smerternes intensitet.

Resultaterne viser bl.a., at der er en sammenhæng mellem de perioder, hvor den enkelte ansatte plejer flere beboere end gennemsnitligt, og  risikoen for at de rapporterer smerter i lænden.

- Vi brugte vagtplanerne til at udregne det daglige antal beboere, medarbejderne plejede for hver af de fem perioder. Hver måned sendte vi en sms til medarbejderne, hvor de skulle svare på, hvor mange dage de havde rygsmerter den seneste måned. Hvis de ikke svarede ”0 dage”, fik de en ny sms omkring smerteintensiteten for den seneste måned, siger Christian Tolstrup Wester.

Smerter kan forebygges

Studiet giver indsigt i, hvordan man kan forebygge lændesmerter hos personalet på danske plejehjem, og NFA peger på, at det dermed er et alternativ til den mest nærliggende løsning i form af flere medarbejdere.

Lænderygsmerter den mest hyppige årsag til langtidssygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Tidligere forskning fra NFA viser, at knap hver anden sosuhjælper og –assistent ugentligt har smerter i muskler og led, og at en stor andel af sosu-medarbejderne forlader arbejdsmarkedet før tid.

- Vores resultater bidrager med forslag til en smerteforebyggende indsats, der potentielt kan passe til rammerne på danske plejehjem. Resultaterne peger altså på, at det er muligt at skabe bedre vilkår for et sundt og sikkert arbejdsmiljø, så vi kan imødekomme den stigende efterspørgsel på plejehjemspersonale, siger Christian Tolstrup Wester.

Forskerne vurderer dermed, at et øget fokus på stabilitet i antallet af beboere over længere tid kan være en mulig strategi til at reducere smerterne hos medarbejderne. De anbefaler derfor, at den organisatoriske strategi, hvor beboer fordeles mere ligeligt over længere tid, bliver afprøvet på en arbejdsplads gennem et interventionsstudie. 

Blandt studiets svagheder nævnes, at data om smerter er baseret på selvrapportering, der kan påvirkes af den enkeltes hukommelse, ligesom variation i rapporteringerne kan medføre måleusikkerhed.

Se den videnskabelige artikel om studiet på engelsk via link til NFA.

cwa