Ansæt folk med anden etnisk baggrund - og bliv klogere

Af Paul Hegedahl

Annie Aarup Jensen og Kirsten Jæger:
”Mangfoldighed og Læring. Betydning af kulturel mangfoldighed for ledelse og læring i organisationen’;
Aalborg Universitetsforlag, Aalborg 2009.
134 s., hft., litt.liste.
Kr. 189,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-7307-951-5.

Bogen behandler kulturel mangfoldighed blandt medarbejdere i danske virksomheder og institutioner.
Den bygger på en undersøgelse, der er en del af et større forskningsprojekt, 'Læreprocesser i multikulturelle kontekster', som er støttet af Statens Humanistiske Forskningsråd.

Undersøgelsen har et særligt fokus på kompetenceudvikling, uddannelse og læring og disse begrebers rolle i virksomhedernes håndtering af multikulturalitet i medarbejderstaben. Sagt med andre ord danske organisationers strategier og praksis inden for området ansættelse og beskæftigelse af medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk.

Undersøgelsen er initieret af og forankret ved Institut for Læring, Aalborg Universitet, hvilket har præget undersøgelsens tilgangsvinkel, erkendelsesinteresse og resultater. Undersøgelsen fokuserer således i særlig grad på den læring og kompetenceudvikling, som sker både individuelt og organisatorisk som følge af ansættelsen af mennesker med anden etnisk baggrund på danske arbejdspladser. Undersøgelsen er foregået som en kvalitativ undersøgelse, hvor der er foretaget længerevarende, forholdsvis dybtgående interviews med de medarbejdere i danske virksomheder, som på det pågældende tidspunkt havde ansættelse og beskæftigelse af medarbejdere med anden etnisk baggrund som ansvarsområde.

De interviews, som undersøgelsen er baseret på, blev foretaget i løbet af 2003 og bearbejdet i 2004.
Der er foretaget interviews i 31 virksomheder. Da der i nogle af virksomhederne deltog mere end en person i interviewet er antallet af interviewpersoner noget højere.

Det var oprindelig tanken, at de udvalgte virksomheder skulle være repræsentative for den danske erhvervsgeografi. Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre, da der stadig er relativt få, der beskæftiger ansatte med en anden etnisk baggrund.

Ifølge en undersøgelse (fra 2001) har 41 pct. af private danske virksomheder og 44 pct. af de offentlige virksomheder ikke ansat medarbejdere med anden etnisk baggrund. Blandt de kilder, der blev bedt om at foreslå emner til interviews er nogle, der i sig selv er anderledes med hensyn til at være engagerede i at ansætte mennesker med anden etnisk baggrund, f.eks. Arbejdsformidlingens netværk af etniske konsulenter og foreningen Nydansker, hvor nogle af medlemsvirksomhederne har været inddraget. Der er imidlertid alligevel stor spredning geografisk og branchemæssigt blandt de 31 virksomheder.

Målet med bogen
De interviewede personer har ansvaret for det daglige arbejde med at ansætte medarbejdere med etnisk minoritetsbaggrund. Undersøgelsen har lagt vægt på, at forstå disse menneskers oplevelser, engagement og holdninger til denne opgave.

Sammenholdt med teori og andre undersøgelser på området, er det forfatternes håb og mål, at bogen kan bidrage til en dybere og mere konkret forståelse af danske virksomheders/organisationers møde med etniske minoritetsansatte. Samtidig er det målet at fremme forståelsen for, at dette møde ofte tilfører de danske organisationer nye faglige og kulturelle perspektiver, og at der eksisterer et dobbelt læringspotentiale i form af læringsmuligheder for såvel de ansatte med minoritetsbaggrund som de involverede organisationer.

I kraft af undersøgelsens fokus på læring og kompetenceudvikling er det desuden forfatternes håb, at denne bog kan give nyt input til debatten om og forståelsen af kompetencer hos gruppen af medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk.

Bogens indhold
Udover en indledning og referenceliste har bogen syv kapitler:

Tilrettelæggelse af undersøgelsen

Mangfoldighedsledelse og læring i organisationer

Læring – individuelt og organisatorisk
- herunder drøftes praksisfælleskabsbegrebet og kulturbegrebet

Kompetencebegrebet – hvilken kundskabsform er der tale om?

Strategier for mangfoldighed og læring – resultaterne af en interviewundersøgelse i danske virksomheder og institutioner

Det skal her nævnes, at kapitlet om mangfoldighedsledelse er grundigt og meget informativt – og i god samklang med bogen som helhed.

Læring anskuet ud fra Wengers teori om læring gennem deltagelse i sociale fællesskaber

Terminologien
Som forfatterne flere steder gør opmærksom på, er området ’ikke uberørt af politiske udmeldinger’. Det har, siger de, influeret på sprogbrugen. Mange af de interviewede har spekuleret over, hvad de skal kalde deres medarbejdere med anden etnisk baggrund. De føler, at den politisk korrekte sprogbrug kan være en hæmsko for deres måde at udtrykke sig på.

I deres interviews – og efterfølgende i bogen – har forfatterne valgt at anvende betegnelsen 'medarbejdere med anden etnisk baggrund [end dansk]', og hvor der sigtes til danskere, anvende formuleringen etniske danskere, altså personer, hvis etnicitet er dansk. De har, siger de, i undersøgelsen lagt vægt på, at medarbejdere med anden etnisk baggrund også omfatter medarbejdere fra andre vestlige lande. Der er dog ingen tvivl om, at interviewpersonerne først og fremmest har udtalt sig om flygtninge og indvandrere fra tredjelande, fordi antallet af medarbejdere fra andre vestlige lande er forholdsvis lavt. Det drejer sig om enkelte, typisk funktionærer, som de interviewede forholder sig til som individuelle personer og husker ved navn.

Kompetencer
Bogen har et særdeles interessant og dybtgående kapitel om begrebet kompetence. Forfatterne skriver bl.a.: ’Kompetence er et komplekst og vanskeligt definerbart begreb. Det anvendes meget udbredt i uddannelsesverdenen, ikke mindst i udformningen af beskrivelser af uddannelsesmål. - - - I jo højere grad man som forsker betoner kompetencebegrebets relationelle karakter, altså at kompetence er en relation mellem den kompetente, opgaven og et socialt (professions)fællesskab, som kan bedømme kompetencen, jo mindre giver det mening at tale om den enkelte som bærer af kompetencer – som man eksempelvis gør det, når man vil afklare, hvilke kompetencer en indvandrer medbringer fra sit hjemland.

De forskellige forståelser af kompetencebegrebet indikerer således i sig selv kompleksiteten i ’overførsel’ eller ’transformering’ af kompetencer fra én kulturel kontekst til en anden. Betragtes kompetence som et kontekstrelateret og relationelt begreb, er det ikke overraskende, at en kompetence, som er opbygget og anerkendt i ét socialt, kulturelt og professionelt fællesskab, ikke umiddelbart og gnidningsløst kan anerkendes som kompetence i en social, kulturel og professionel kontekst, som på mange punkter adskiller sig fra den oprindelige tilegnelseskontekst’.

Gennem anvendelse af teori om kompetencebegrebet medvirker bogen til en velanbragt og konstruktiv nuancering af diskursen omkring flygtninge og indvandreres kompetencer i relation til det danske arbejdsmarked.

Om forfatterne
Begge forfattere er ansat ved Aalborg Universitet, hvor de blandt andet forsker og underviser i kultur og læring i organisationer. Begge har været forfattere og medforfattere på en række publikationer.

Annie Aarup Jensen er lektor ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi. Hun er cand.mag. i fransk og psykologi og ph.d.

Kirsten Jæger er lektor i Interkulturelle Studier ved Institut for Sprog og Kultur. Hun er cand.mag. i tysk og humanistisk datalogi, 1990, og ph.d. på området Interkulturel kompetence, Aalborg Universitet, 1996.

Resultater
Resultaterne fra undersøgelsen er bl.a. – i lighed med andre undersøgelser – at der er systematiske forskelle mellem virksomheder, som primært beskæftiger højt uddannet arbejdskraft og virksomheder, der primært beskæftiger kortuddannet eller uuddannet arbejdskraft. Disse forskelle fremgår af et uddybende og informativt skema.

Undersøgelsen viser også, at over 33 pct. af virksomhederne - i virksomhedens regi - tilbyder en eller anden form for uddannelse til medarbejdere med anden etnisk baggrund. Det er klart i overensstemmelse med tanken om, at begrebet livslang læring er relevant og vigtigt for alle. Forfatterne understreger i den forbindelse, at det i en række tilfælde er lykkedes at få skabt velfungerende samarbejder mellem virksomhederne og det offentlige erhvervsuddannelsessystem.

Undersøgelsen viser ligeledes, at det ikke kun er medarbejdere med anden etnisk baggrund, som lærer, det er i høj grad også de etnisk danske medarbejdere og organisationen som sådan. Det drejer sig ikke nødvendigvis om læring, der er bevidst planlagt, eller som i det hele taget er erkendt af organisationerne – men læring, som fremgår af de interviewedes beretninger om egne indsigter og forandringer i organisationens hverdag, som har fundet sted i tilknytning til beskæftigelse af mennesker med anden etnisk baggrund.

Når de fortæller om, hvordan de har fundet frem til at løse dette eller hint problem, at håndtere og forebygge konflikter – og at deres og andre medarbejderes syn på mennesker med anden etnisk baggrund har ændret sig, er det eksempler på, at kompetenceudvikling og ændring af tidligere mentale forestillinger har fundet sted. Meget naturligt bruger de interviewede ikke ord og begreber fra teoriens verden for at beskrive udviklingen, men i form af fortællinger og eksempler fra den praktiske hverdag i virksomhederne. Disse historier er forskellige, alt efter om de fortælles fra et overordnet ledelsesniveau – eller om de fortælles ’indefra’ et praksisfællesskab, som Aarup Jensen og Jæger udtrykker det.

Man er ikke tilstrækkelig opmærksom på ’den skjulte læring og kompetenceudvikling’
Bogens væsentligste bidrag er måske at gøre opmærksom på, at når det gælder læring, synes virksomhederne som nævnt at være meget opmærksomme på de læringsmuligheder, de selv tilbyder medarbejdere med anden etnisk baggrund – til nytte for sig selv og det omgivende samfund. Og i mindre grad opmærksomme på de lærings- og forandringsprocesser og den kompetenceudvikling, der finder sted i virksomheden internt som følge af de udfordringer til ledelsen og de øvrige ansatte, som denne ’nye’ gruppe af medarbejdere repræsenterer, såvel i kraft af de ressourcer, som direkte kan anvendes i organisationen og på grund af de udfordringer, denne medarbejdergruppe repræsenterer og de spørgsmål, som herved stilles til ’sådan gør vi altså her!’.

Det vil mange steder helt givet stille krav om at tænke på andre måder. Ud over at lære disse nye medarbejdergrupper om den specifikke organisation og om det danske samfund, skal man samtidig have alle kommunikationskanaler åbne den modsatte vej. Det gælder efter anmelderens mening i såvel de virksomheder, der beskæftiger ansatte med anden etnisk baggrund og høj uddannelse som de, der beskæftiger mennesker med kort eller ingen uddannelse.

Konklusionen er ganske klar, at udviklingen på en række niveauer, at evnen til at integrere mennesker/kolleger med en anden etnisk baggrund – lige fra det enkelte praksisfællesskab, over organisationen til samfundet – har stor betydning, og det styrker læring og øger kompetencerne for alle.

Det skal understreges, at undersøgelsen, som bogen bygger på, er foretaget blandt praktikere, der ved, hvad de taler om og videregiver deres erfaringer. Der er en lang række direkte citater fra undersøgelsen gengivet i bogens kapitler.

Det skal også understreges, at integrationen af mennesker med anden etnisk er en samfundsmæssig opgave. Men her i denne bog vises klart og tydeligt, at med omtanke og åbent sind, står der en stor – større end de fleste måske mener – ressource til rådighed for den enkelte virksomhed og organisation. Det er værd at læse om og sætte sig ind i de eksisterende praktiske erfaringer.