dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ankestyrelsen: Det er ulovligt at byggemodne med tab

Randers har spurgt, om det er o.k. at byggemodne i landdistrikter og småbyer, selv om det ikke er økonomisk rentabelt. Svaret er nej.
26. SEP 2025 7.08

RANDERS: Er det i orden at byggemodne kommunal jord i landdistrikter og småbyer med det formål at udvikle områderne, selv om beregninger viser, at det ikke vil være økonomisk rentabelt?

Det spørgsmål stillede Randers Kommune for to år siden til Ankestyrelsen, og nu er der langt om længe kommet svar. Og det blev et nej.

Ifølge kommunalfuldmagten har kommunerne en generel forpligtelse til at handle ansvarligt, og den kommunale interesse i at udvikle landdistrikter og småbyer er ikke tilstrækkelig stor til at tilsidesætte det princip, fastslår Ankestyrelsen.

Randers pegede på, at markedsprisen for byggegrunde er lavere i landdistrikter end i byerne, men at prisen for at byggemodne er den samme. Alligevel ønsker kommunen at få flere til at bosætte sig udenfor byerne og at fastholde de borgere, der allerede har bosat sig her. 

I det konkrete tilfælde var der tale om ti byggegrunde i Fårup nord for Randers. Men når kommunen på forhånd vurderer, at omkostningen til byggemodning vil overstige den forventede salgspris, vil det ikke være lovligt, vurderer Ankestyrelsen i udtalelsen, som kan læses her.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ankestyrelsen-det-er-ulovligt-at-byggemodne-med-tab

GDPR