
MIDTJYLLAND: Det nyvalgte KKR Midtjylland har i dag valgt formand og næstformand for den nye valgperiode, oplyser KL. Kommunalbestyrelsesmedlem - og tidligere borgmester i Favrskov - Anders G. Christensen (V) blev valgt som formand, og Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune, blev valgt som næstformand. Han afløser tidligere Hedensted-borgmester Jørn Juhl Nielsen (S).
- Jeg er meget glad for at være genvalgt som formand for KKR Midtjylland og ser frem til at fortsætte arbejdet med de store og spændende opgaver, der ligger foran os. Vi skal i gang med den næste generation af sundhedsaftaler, hvor vi skal samarbejde med et sundhedsvæsen i rivende udvikling og med store økonomiske udfordringer. Vi skal også have set på rammeaftaleområdet for de sociale institutioner, siger Anders G. Christensen.
- Her er kommunerne dels presset på økonomien, men også af et stigende antal brugere. Vi har stadig en opgave med at få lavet en aftale omkring bustrafikken i Region Midtjylland. Herud over er der en lang række andre opgaver blandt andet på erhvervsområdet. Jeg glæder mig også over, at der er lavet en bred konstituerings aftale. Det giver et godt afsæt for samarbejdet 19 kommuner i mellem i de kommende fire år.
- Jeg ser frem til arbejdet i KKR Midtjylland, som er helt nyt for mig. Jeg kan se, at der ligger store og spændende opgaver på det regionale plan. Det er derfor vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem kommunerne for at få dem løst. Det er vigtigt for borgerne både i de enkelt kommuner, men også for alle borgerne i hele den midtjyske region, siger Jan Petersen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.