dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Udskiftning blandt KKR-formænd

KV 09: Af de fem nuværende KKR-formænd er der to, der ikke fortsætter i kommunalpolitik, og to der mistede deres borgmesterpost. Herlev-borgmester Kjeld Hansen (S) er eneste KKR-formand, der også er borgmester efter nytår
4. DEC 2009 10.49

Af Knud Abildtrup

Når der i den nye valgperiode skal forhandles på social- og sundhedsområdet mellem regioner og kommuner, bliver der nye folk for bordenden i mindst to af de fem nye KommuneKontaktRåd, KKR.

Af de fem siddende KKR-formænd er der to, som ikke længere deltager i kommunalpolitik:

Viceborgmester Jens Stenbæk (V) fra Holbæk, som fremover er på den anden side af bordet - i regionsrådet i Region Sjælland. Også borgmester Egon Pleidrup Poulsen (S) fra Morsø blev valgt ind i et regionsråd, nemlig i Nordjylland, hvor han altså ikke længere vil være kommunernes mand.

Blandt KKR-formændene er der i dag fire borgmestre og én viceborgmester - Jens Stenbæk - så det kan altså godt lade sig gøre. Måske bliver det en mulighed for Uffe Steiner Jensen (S) i Fredericia og Anders G. Christensen (V) i Favrskov, som i dag er KKR-formænd i henholdsvis Sýddanmark og Midtjylland, men som begge mistede borgmesterposten ved valget.

I Region Hovedstaden er det borgmester Kjeld Hansen (S) fra Herlev, der sidder for KKR-bordenden.

Hvem der skal fortsætte på posterne i de fem KKR, skal afklares på fem konstituerende møder i januar.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/udskiftning-blandt-kkr-formaend

GDPR