Alternative facts – nej tak

I den forgangne uge har der ikke været mange statistikudgivelser. Til gengæld – og måske derfor – har der i offentligheden været en stor debat om, hvor let eller hvor svært det er at komme med revisioner til nationalregnskabet.

Baggrunden er, at Danmarks Statistik i november 2016 kom med en revision, der var større end normalt. Ikke mindre end 42 mia. kr. blev BNP hævet for året 2015. Ganske overraskende for mange, men som på mange måder fik de forskellige delbalancer til at falde bedre på plads. Lige pludselig var det knap så stort et paradoks, at arbejdsmarkedet voksede og at der kom positive meldinger fra erhvervslivet. 

Tilbage står, at flere korttidsanalyser af den økonomiske udvikling i perioden 2013-2015 givetvis skal skrives om.

Årsagen til den store revision skal findes flere steder. For det første blev der foretaget en helt normalt og løbende revision, der skyldes, at der hele tiden indløber nye informationer, der skal inddrages i statistikken. For det andet var det nødvendigt med nogle ekstraordinære revisioner, og for det tredje, og måske væsentligste, blev man – efter noget indberetningsbesvær - færdige med at indarbejdede en ny international vedtaget metodeændring, som bedre kunne tage højde for store danske virksomheders aktiviteter i udlandet.

Det der så i sidste ende gav den usædvanlige store revision, var, at både den almindelige revision, de ekstraordinære revisioner og den nye metode trak i samme opadgående retning.

Færdig med revisioner – tilbage til tallene!

Bedre sammenhæng
Et af de mere uforstående ting under de ikke-reviderede nationalregnskabstal var netop udviklingen på arbejdsmarkedet: Stigende beskæftigelse og stagnerende væksttal.

Nu er der kommet bedre sammenhæng.

Der var nemlig 6.000 flere lønmodtagere i november 2016 end i måneden før, hvilket er en større stigning end den gennemsnitlige månedlige stigning hidtil i 2016, som var på 3.900. I november 2016 havde 2.670.800 personer et lønmodtagerjob. Der er dermed 129.500 flere lønmodtagere end i april 2013, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen begyndte at stige. Dog er der 52.200 færre, end da lønmodtagerbeskæftigelsen toppede i marts 2008.

I virksomheder og organisationer, der omfatter den private sektor og offentlige virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 6.600 personer fra oktober til november 2016, hvilket svarer til 0,4 pct. I offentlig forvaltning og service er antallet af lønmodtagere faldet med 700 i samme periode, hvilket svarer til et fald på 0,1 pct.

Mere nethandel
Prisstigningerne i julemåneden foreligger nu. For i december var inflationen i Danmark 0,3 pct. I EU var inflationen 1,2 pct. Det er den største forskel i inflationen mellem Danmark og EU siden september 2013. Måneden før var inflationen 0,1 pct. i Danmark og 0,6 pct. i EU. Den lavere inflation i Danmark end i EU skyldes især lavere priser på teletjenester, tøj og charterrejser.

Set hen over Europa var inflationen i december højest i Norge med 3,8 pct. - efterfulgt af Estland med 2,4 pct. Til gengæld var inflationen lavest i Bulgarien med minus 0,5 pct. og i Schweiz med minus 0,2 pct.  

Julen er ofte lig med handel. Alligevel er der ikke sket det helt store. Det mest interessante er, at internethandlen vinder frem.

Detailhandlen faldt i december med 1,1 pct. i forhold til november, men endte dog på samme niveau som i december 2015. I 4. kvartal steg detailhandlen samlet med 0,6 pct. i forhold til 3. kvartal. Fra november til december faldt detailhandlen fødevarer og andre dagligvarer med 0,5 pct., beklædning mv. faldt med 5,0 pct., mens andre forbrugsvarer faldt med 0,8 pct.

Varegruppen andre forbrugsvarer, som indeholder fx husholdnings- og fritidsudstyr, steg 1,3 pct. i 4. kvartal 2016. Denne gruppe indeholder også branchegrupperne med nethandel, hvor branchegruppen detailhandel med elektroniske eller elektriske apparater samt fotoudstyr via internet er størst og udgør lidt over 15 pct. af den samlede nethandel. Nethandlen udgjorde i december 7 pct. af den samlede detailhandel.

Flere lommetyverier
I statistikken over anmeldte forbrydelser kan man konstatere, at antallet af lomme- og tasketyverier stiger. I 4. kvartal 2016 blev der anmeldt 12.400 tilfælde af lomme- og tasketyveri. Det er 12 pct. flere end i 3. kvartal 2016, hvor antallet var på 11.100. Det er en fortsættelse af den stigende tendens, der har været gældende de seneste par år.

Antallet af anmeldelser om indbrud i beboelser har været faldende de sidste to kvartaler i 2016. Med 7.300 anmeldelser er det det laveste antal der er set siden 2006.

Der blev i alt anmeldt 95.190 straffelovsforbrydelser i 4. kvartal 2016. Det er et fald på 1 pct. i forhold til 3. kvartal 2016.

Statistikrevision ufortalt, så er forbrugerforventningerne opadgående for tiden.

Forbrugertilliden steg til 4,5 i januar 2017 sammenlignet med minus 0,3 i december 2016. Stigningen kom efter fire måneder med faldende tillid. Niveauet ligger dermed lidt højere end de seneste seks måneders gennemsnit på 2,2. Indikatoren belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation.

Forbrugerne vurderer nu, at familiens egen økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden.

Interessant er det også at se, at forbrugerne forventer for første gang siden august 2016 at Danmarks økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Indikatoren ligger på 2,7, mens gennemsnittet for det seneste halve år er minus 1,0. Forbrugerne forventer stadig, at familiens økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Indikatoren er 11,4 og ligger dermed tæt på gennemsnittet for det seneste halve år, som er 10,9.