dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Allerød fordobler budgetperiode: Fra nu af er der syv overslagsår

Næste gang der skal lægges budget, hedder det 2019-2026
17. JAN 2018 10.39

ALLERØD: Syv overslagsår i stedet for fire bliver ny praksis i Allerød Kommune, besluttede økonomiudvalget, da det havde Budgetstrategi 2019-2022 på dagsordenen tirsdag. Når 2019-budgettet skal lægges efter sommer, bliver det for perioden 2019-2026.

Den forlængede periode er en udmøntning af et af punkterne i konstitueringsaftalen, og et enigt økonomiudvalg indstiller det nu til endelig godkendelse i byrådet. Det sker 'af hensyn til den langsigtede udvikling af kommunen', hedder det i borgmesterens begrundelse overfor udvalget.

- Det er en lille ting, der kan få en ret stor betydning, fordi vi får et meget mere langsigtet perspektiv på de ting, vi beslutter. Det vil sige, at allerede nu får vi et bedre billede af, hvordan kommunens økonomi kommer til at se ud i fremtiden, siger borgmester Karsten Längerich (V) til Frederiksborg Amts Avis.

I praksis betyder det at de overordnede økonomiske rammevilkår næste gang skal udarbejdes for perioden 2019-2026, men også at næste befolkningsprognose skal udarbejdes for perioden 2019-2028. Desuden skal der i løbet af budgetprocessen være 'anledninger til (...) at drøfte udvælgelsen af større analyser, der kan skabe muligheder på længere sigt samt ideer til omlægning/udvikling af serviceydelserne', hedder det i indstillingen til byrådet.

Om den fremtidige budgetproces præciseres det tillige allerede nu, at 'kataloget med servicereduktioner alene har til formål at belyse byrådets handlemuligheder, og ikke at det er forslag som nødvendigvis ønskes gennemført politisk'.

 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/allerd-fordobler-budgetperiode-fra-nu-af-er-der-syv-overslagsr

GDPR