THISTED: Aktivisterne i Østerild, der nu i over en uge har hindret, at Skov- og Naturstyrelsen kommer i hagn med at rydde det første stykke skov for at give plads for et testcenter for store vindmøller, agter at fortsætte kampen. Der er kommet flere til, og der opholder sig nu omkring 50 danske og udenlandske aktivister i plantagen, fortæller DR Midt & Vest.
Partiet Enhedslisten er nu også tilstede og markerer dermed sin modstand mod testcentret. Det gælder blandt andre Enhedslistens folketingskandidat i Aalborg, Amina Lap, der ankom til aktivisternes lejr i Østerild Klitplantage natten til mandag.
- Vi støtter sagen rent politisk og i medierme. Derudover synes jeg også, at det er vigtigt, at vi støtter her i lejren, siger hun til DR.
Politiet er ved at være parat til at rykke ind og sikre, at træfældningen kan begynde, oplyser Jyllands Posten. Men politiet røber ikke noget om, hvornår det agter at gå i aktion.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.