dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Aarhusiansk byrådsmedlem stævner byrådspolitiker i Aalborg

KORT NYT
26. AUG 2025 9.55

AARHUS/AALBORG: Løsgænger i Aarhus Byråd Viggo Jonasen har stævnet Lasse Puertas Navarro Olsen (EL), som sidder i Aalborg Byråd, for injurierende påstande. Det kommer i kølvandet på, at Viggo Jonasen stævnende Enhedslisten for injurierende påstande, efter han blev smidt ud af partiet pga. beskyldninger om længerevarende sexistisk chikane. Det skriver Århus Stiftstidende.

Københavns Byret afgjorde sagen i 2024, og gav Viggo Jonasen medhold. Efter han vandt retssagen, skrev Lasse Puertas Navarro Olsen en kommentar i facebookgruppen "Enhedslistens medlemsforum", hvoraf dele af kommentaren ifølge Viggo Jonasen er æreskrænkende. 

"Jeg håber så, at Hovedbestyrelsen siger pænt nej tak til at få en 'sexistisk chikanør' tilbage i partiet. Jeg mener snarere, at man bør overveje at anke dommen. Eller at klage over dommeren, som opførte sig temmelig partisk under hele retsmødet," stod der bl.a. i kommentaren, som Viggo Jonasen kræver slettet. Han ønsker derudover 50.000 kr. i erstatning. Lasse Puertas Navarro Olsen fortæller, at han har forsøgt at forlige sagen.

SRS

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/aarhusiansk-byraadsmedlem-staevner-byraadspolitiker-i-aalborg

GDPR