
AARHUS: Fonden bag kulturhovedstadsprojektet Aarhus2017 skal ændre en praksis, hvorefter fondens budget hvert år skal godkendes af Aarhus Kommune. Dels er den i modstrid med fondens vedtægt, og dels rejser det tvivl om den fornødne uafhængighed mellem fondens bestyrelse og dens stifter er til stede.
Det mener Erhvervssstyrelsen, som på grund af netop denne tvivl har gennemgået fondens samarbejde med dens stifter Åarhus Kommune og 'væsentlige bidragydere' som staten og Region Midtjylland, herunder især om fonden har tilbageført midler til stifteren og/eller væsentlige bidragsydere.
Efter gennemgangen vurderer Erhvervsstyrelsen overordnet, at der ikke er foregået noget fordækt, og at fonden behørigt har taget højde for risikoen for inhabilitet. Men helt pletfrit er alting dog ikke.
Vetoret går ikke
På trods af en bestemmelse i fondens vedtægter om at fondens stifter ikke er tillagt særlige rettigheder eller fordele, har stifteren Aarhus Kommune alligevel den særlige rettighed, at den skal godkende fondens budgetter. Erhvervsstyrelsen gør opmærksom på at en stifter af en fond godt kan kræve at give samtykke til 'visse afgrænsede beslutninger', fx en formålsændring eller lukning, men ikke 'en generel vetoret over for bestyrelsens beslutninger', skriver styrelsen til Fonden Aarhus2017.
Styrelsen anbefaler derfor en procedureændring, så Aarhus Kommune for fremtiden alene får en orientering om fondens økonomi og aktiviteter i stedet for decideret at skulle godkende fondens budgetter. Fonden oplyser at den nu vil afklare, hvordan den kan imødekomme dette og samtidig overholde andre regler, hvorefter kommunen er forpligtiget til at godkende budgetter og regnskaber.
I en sidebemærkning tilføjer Erhvervsstyrelsen i øvrigt, at den ikke vil foretage sig noget i en sag, hvor en projektleder fra Horsens Kommune på udlån som programdirektør i Aarhus2017 stod som underskriver af et brev til sig selv om projektet hjemme i Horsens. Episoden er forklaret som en copypastefejl i en brevudsendelsesprocedure, og det tager styrelsen til efterretning.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.