AARHUS: I 2022 skifter lokalcentrene i Aarhus Kommune navn til det mere mundrette: folkehuse. Der er ikke blot tale om en navneændring. Der ligger en helt ny vision klar, der skal skabe en kulturændring og åbne husene op for alle aarhusianere, lyder det fra Sundhed og Omsorg.
"For nogle rimer lokalcentrene måske på plejehjem. Men sådan er det langt fra", lyder det i pressemeddelelsen, hvor det fremgår, at husene skal åbne op for alle aarhusianere, der vil bidrage til et fællesskab.
- I dag foregår der allerede et super godt samarbejde med frivillige og foreninger, og det vil vi gerne udvikle endnu mere, siger rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive (DF).
De 37 folkehuse rummer caféer, træningslokaler, aktiviteter, lokaler til udlån for foreninger og fællesskaber, sundhedsklinikker og meget mere. Folkehusene må benyttes af alle - ung som ældre - og Jette Skive håber, at endnu flere vil benytte sig af tilbuddene:
- Folkehusene kan give så meget igen. Relationer, og det at være en del af et fællesskab er vigtigt for alle. Det styrker trivslen, giver øget livskvalitet og kan – for mange - være vejen ud af ensomhed, siger hun.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.