Aarhus Universitetshospital verdens 11. bedste

KORT NYT9. MAR 2020 15.27

MIDTJYLLAND / HOVEDSTADEN: Aarhus Universitetshospital har været igennem trange tider med budgetoverskridelser, millionbesparelser og problemer med arbejdsmiljø - men det internationalt ansete, amerikanske nyhedsmagasin Newsweek kommer med en tiltrængt opmuntring til supersygehuset i Skejby: Aarhus Universitetshospital rangerer på magasinets liste som verdens 11. bedste.

Magasinets vurdering bygger blandt andet på en vurdering af forskningsindsatsen og er foretaget i samarbejde med den verdensomspændende dataressearch-virksomhed Statista Inc. samt Board of Global Experts samt et uafhængigt panel af universitetsprofessorer fra USA, Israel og Europa.

Kåringen omfatter hospitaler i 21 lande, og Skejby er ikke alene om at udmærke sig på Danmarks vegne: Rigshospitalet opnår en plads som nummer 19 på ranglisten. Udover de to danske hospitaler er Norden kun repræsenteret ved en et svensk sygehus på top-20 listen, som Newsweek præsenterer for anden gang. Aarhus Universitetshospital er 12 år i træk kåret som Danmarks bedste hospital.

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev