KATTEGAT: Transportministeren udtaler i dag til Jyllands-Posten, at han ønsker at fremrykke investeringerne i en ny motorvej fra København til Kalundborg og indsætte hurtigfærger herfra til og fra Århus i stedet for en bro.
- Jeg forstår ganske simpelt hen ikke, hvorfor Lars Barfoed melder et sådant fait accompli ud uden så meget som at tage en samtale med repræsentanter for det østjyske område. Når vi lokalt laver fremtidsplaner med store konsekvenser for borgerne, så indkalder vi da relevante interessenter til samtaler og sender planerne ud i offentlig høring. I dette tilfælde tromler transportministeren bare alle andre holdninger ned, siger Peter Thyssen, rådmand for teknik og miljø.
Han opfordrer til dialog, og han er ikke helt afvisende overfor nogle af Lars Barfoeds tanker.
- Alle broer er startet med, at man har fået landforbindelserne på plads først, så det kan være fornuftigt nok at investere i en motorvej allerede nu. Men man er selvfølgelig først nødt til at finde ud af, hvor en eventuel kommende bro over Kattegat skal gå fra og til," siger rådmanden.
- For selv om den nuværende regering åbenbart ikke er varme på en broforbindelse, så kan ministrene jo lige så lidt som os andre se ind i fremtiden. Og hvis en senere regering skulle beslutte sig for en bro over Kattegat, så risikerer man at stå med spildte investeringer i en motorvej. Derfor skal vi have fastlagt den optimale forbindelse for en bro først.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.