AARHUS: Byrådspolitikerne ser ud til at være på vej med endnu en stor sparerunde, og familieskolernes leder Niels Jørn Munk har fået meldinger om, at det bliver svært at finde 8 mio. kr. til driften, oplyser DR Østjylland.
Skolerne hjælper børn, der har så store konflikter med lærere og kammerater, at de risikerer at blive smidt ud af klassen. Familieskolerne lader børnene og deres forældre få undervisning sammen tre-fire formiddage om ugen i op til fire måneder, og det prøver omkring 90 familier om året i Gellerup, Tilst og Viby.
Et af de familieskolernes succeskriterier er at beholde børnene i deres normalklasse, så de kan modtage undervisning og indgå i socialt samvær med andre børn.