
AARHUS: Først var det København, der fik ét. Så blev det Odense, og nu er turen kommet til Aarhus. Den 1. november indvier rådmand Hans Halvorsen et nyt stofindtagelsesrum i Kirkens Korshærs lokaler i Nørre Allé.
Da legalisering og drift af stofindtagelsesrum er noget helt nyt, har Socialforvaltningen og Kirkens Korshær i hele forløbet samarbejdet med Østjyllands Politi. Et samarbejde, som de tre parter fortsætter med, når tilbuddet er i drift.
- Vi har en vigtig opgave i at sikre, at der ikke sker en øget handel med stoffer som følge af stofindtagelsesrummet. Derfor har vi sat ekstra ressourcer af til at holde øje i området, og det bliver en ny opgave for os, fordi det nu bliver tilladt for stofmisbrugerne at have stoffer på sig på vej til og fra stofindtagelsesrummet. Men det vigtigste for os er at være med til at sikre tryghed, for de folk der bor og færdes i området. Og det mener vi, stofindtagelsesrummet vil bidrage til, siger leder af lokalpolitiet i Aarhus, vicepolitiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen.
bi
Fakta:
- Socialforvaltningen estimerer, at stofindtagelsesrummet vil blive brugt af en gruppe på cirka 75 personer.
- Stofindtagelsesrummet kombineres med et sundhedsrum, hvor misbrugerne kan få hjælp ved eventuel overdosis samt råd og vejledning om, hvordan det er muligt at indtage stoffer med mindst risiko for skader.
- Socialforvaltningen har ansat to sociale viceværter, som skal patruljere rundt i området med det formål at neddæmpe de ulemper, der opleves i området.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.