
FREDENSBORG: Organisationen Danske Skoleelever har på sit årsmøde kåret Fredensborg Kommune til ’Årets Elevvenlige Kommune’.
Prisen gik til Det Fælles Kommunale Elevråd (FKE) for at have ydet en ekstra stor indsats for at nå i mål med visionerne for elevdemokratiet i Fredensborg Kommune.
FKE udmærkede sig ved at have lavet en ’Demokratidag’, hvor et panel af kommunalpolitikere deltog i en debat om skole med de unge. På dagen blev der vist en kampagnefilm om hverdagsdiskrimination, som FKE selv havde skrevet og produceret.
Josephine Madeleine Aaris De Cock fra 9. klasse, Endrupskolen, og Markus Stougaard Andersen fra 9. klasse, Fredensborg Skole, var med til årsmødet og modtog prisen på vegne af FKE.
- Det er super velfortjent, at FKE har vundet denne pris, for de gør en flot indsats. Og som lokalpolitiker er det altid dejligt at se, hvordan vores børn og unge engagerer sig i lokaldemokratiet. Det tegner godt for fremtiden, siger Per Frost Henriksen (S), formand for Børne- og Skoleudvalget i Fredensborg.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.