dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Aalborg-havnesag ikke død

Aalborg Havns salg af Østre Havn til 44 millioner kroner uden offentligt udbud bliver alligevel præsenteret for EU Kommissionen
AALBORG:Selv om EU-parlamentariker Karin Riis Jørgensen (V) droppede sagen, da kommissionen efterlyste flere oplysninger, så har Christian Rovsing (K) ikke tænkt sig at lade sagen ligge.

Han vil ifølge Nordjyske præsentere sagen for EU Kommissionen i Bruxelles torsdag 28. august og anmode kommissionen om at gå ind i sagen.

Det er den lokale folketingskandidat, Thomas Krarup (K), der har bedt ham tage sagen op.

– Vi har en mistanke om, at der er sket offentlig statsstøtte i sagen, og hverken kommunen eller kommunalt ejede selskaber må begunstige et enkelt firma på bekostning af andre, siger Thomas Krarup.

Aalborg Kommune ejer 98 procent af aktierne i Aalborg Havn A/S, der har borgmester Henning G. Jensen (S) som formand og yderligere fire byrådsmedlemmer i den ni mand store bestyrelse.

Den har besluttet at sælge Østre Havn for 44 millioner kroner til A. Enggaard A/S, og det er en pris, som fra flere sider er blevet kraftigt kritiseret for at være alt for lav.


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/aalborg-havnesag-ikke-doed

GDPR