Aalborg får flere handicappede i job med personlig hjælp

AALBORG: På tre år er antallet af borgere i Aalborg Kommune, der får personlig assistance til at strukturere og kvalitetssikre deres arbejde, fordoblet fra 13 til 25. Det oplyser kommunen.

Samlet set får 112 personer med en eller anden form for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i kommunen personlig assistance til forskellige ting. Det kan fx være fysisk aflastning, tegnsprogstolkning eller chaufførhjælp.

Den største gruppe får hjælp til at strukturere og kvalitetssikre deres arbejde, og det er især personer med psykiske funktionsnedsættelser, der driver udviklingen, fortæller ergoterapeut ved jobcentret i Aalborg Kommune Naja Rosenmejer. Hun arbejder til daglig med den handicapkompenserende ordning, der skal stille personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse bedre i forhold til at få job. 

Personer med ADHD og Aspergers udgør de største grupper, men også andre psykiske lidelser kan ligge bag behovet for personlig hjælp til at passe et job.

Naja Rosenmejer mener, at stigningen for en stor dels vedkommende skyldes, at der er kommet et større fokus på psykiske lidelser, og at det er blevet mere legalt at tale om. Samtidig har flere virksomheder gjort sig erfaringer med den type af medarbejdere.

- Der er flere arbejdsgivere, der beretter om succeshistorier og oplever, at de bliver en stabil arbejdskraft, når de får hjælp, og gør det godt, fordi de er taknemmelige for at komme ud i job, siger hun til DK Nyt.

Refusion for personlig assistent

Ordningen gør det muligt at give refusion til en virksomhed for op til 20 timer pr. uge til en personlig assistent, som bruges på at yde støtte til en kollega med funktionsnedsættelse. Det kan gøre det mere spiseligt for en virksomhed at ansætte eller fastholde en medarbejder, der har behov for ekstra støtte. 

- Typisk vil man bruge kollegaer i virksomheden, men der er også mulighed for, at en virksomhed kan hyre nye ind til at være assistenter. Som regel giver det bedst mening at bruge nogle, der er på arbejdspladsen, som kender kulturen og opgaverne, siger Naja Rosenmejer.

I praksis kan det fx foregå sådan, at medarbejderen og den personlige assistent sætter sig sammen og gennemgår en opgave og sikrer sig, at medarbejderen har forstået, hvad opgaven går ud på, og hvordan den skal løses. De to aftaler eventuelt at tale sammen løbende for at vurdere, hvornår opgaven er løst tilfredsstillende. Arbejdspladsen har frie rammer til at planlægge og vurdere, hvornår og hvordan timerne bliver brugt.

Dobbelt gevinst 

Når kommunen ønsker at sætte særligt fokus på ordningen, skyldes det ikke kun et ønske om, at alle skal have mulighed for at være en del af arbejdsmarkedet. Ordningen kan også være en vej til at få personer på kontanthjælp i job.

- Der kan være nogle, der har gået ledige i mange år, og har været på kontanthjælp og måske haft småjob, men har svært ved at bide sig fast, siger Naja Rosenmejer, der både ser den som en vej til at få ledige i job, men også til at fastholde personer med funktionsnedsættelser i et eksisterende job.

- Hvis en virksomhed har en medarbejder, som kræver noget ekstra i forhold til kollegaerne, kan det blive en byrde for en leder, hvis en person fx er langsommere. Men de kan blive velfungerende med støtte, siger hun og tilføjer, at størstedelen af dem, der får støtte, bliver i job. 

Der er en del af de ledige, som ikke umiddelbart kan træde ind på det ordinære arbejdsmarked. Der kan brugen af Personlig assistance-ordningen gøre en forskel.  Kommunen har således et internt mål om at øge bevillingerne i alle kategorier så 138 personer i 2022 er bevilget en personlig assistent.

Målsætningen for 2021 lød på 144 personer, men det lykkedes ikke på trods af, at kommunen på det seneste har oplevet en stigning i antal ansøgninger.