
FOLKEMØDET: Traditionen tro blev Folkemødet på Bornholm rundet af med uddelingen af dialogprisen. Dialogprisen uddeles til en politiker, der i særlig grad har lyttet, været i dialog og ladet sig påvirke af debatten i det forgangne år samt under Folkemødet.
Prisen blev uddelt efter en online afstemning, og her løb det grønlandske medlem af Folketinget Aaja Chemnitz Larsen med sejren. Hun vinder prisen som den første grønlænder og ligeledes som den første nominerede grønlænder nogensinde, som hun selv bemærker på scenen.
- Aaja Chemnitz Larsen fik prisen for sit arbejde som fortaler for en konstruktiv og tillidsvækkende dialog mellem Grønland og Danmark - kulturelt såvel som politisk, lød begrundelsen fra scenen.
Det var en tydeligt berørt og overrasket Aaja Chemnitz Larsen, der modtog prisen.
- Jeg er enormt rørt, fordi jeg havde ikke regnet med det. Jeg ved ikke, om det er snyd, men jeg tror hele Grønland har stemt, sagde den glade vinder.
- Jeg forsøger at bruge døgnets 24 timer på at bygge bro mellem Grønland og Danmark, og skabe nogle resultater for de allermest udsatte både hjemme i Grønland, men også for grønlændere i Danmark. Jeg prøver at fortælle, at grønlændere også er en ressource. Vi vil gerne være en del af samfundet på ligeværdig vis, også så der er et mere ligeværdigt partnerskab mellem Grønland og Danmark, sagde Aaja Chemnitz Larsen.
Udfordrer statsministeren til dialog
I forbindelsen med udnævnelsen blev Aaja Chemnitz Larsen også opfordret til at sende en udfordring videre til en person, som bør tage del i mere dialog det næste år. Den udfordring sendte hun mod statsministeren.
- Jeg vil gerne udfordre Mette Frederiksen. Det er mest fordi, jeg savner nogle flere initiativer, der har med Grønland at gøre. Når USA, Rusland og Kina viser interesse for Grønland, så kunne jeg også godt tænke mig, at Danmark begynder at vise en større interesse for Grønland,
- Jeg synes, det er enormt vigtigt, at vi gør noget mere for at vide mere om hinanden og får mere dialog. Det er den måde, som vi bekæmper de fordomme, som vi kæmper med i Grønland, lød det fra vinderen af dialogprisen.
Udover Aja Chemnitz Larsen var også Mona Juul, folketingsmedlem (K), Stinus Lindgreen, folketingsmedlem (R), Tommy Ahlers, folketingsmedlem (V) og Hans Stavnsager, borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune (S) nomineret til prisen.
Hans Stavnsager var som den eneste borgmester nomineret, og han blev fremhævet for sine konstruktive og dialogbaseret tilgang til politisk debat, og fordi han har vægter dialogen med civilsamfundsorganisationer og borgere I sit arbejde med at udvikle Faaborg-Midtfyn Kommune.
- Han er desuden en aktiv talsmand for en bedre tone på sociale medier og demonstrerer den hal kockske læresætning om at demokrati hvor vi taler med hinanden ikke om, blev der nævnt fra scenen, før prisen gik til Aaja Chemnitz Larsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.