dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Sure miner i V over udsigt til udskiftning af FV19-kandidat

KORT NYT
16. JAN 2019 6.46

IKAST-BRANDE: Efter at have været folketingskandidat for Venstre i Ikastkredsen i flere år, er det tidligere Ikast-Brande-byrådsmedlem Henrik Christiansen ikke tilfreds med at blive overhalet på målstregen af kommunens tidligere borgmester, nu regionsrådsmedlem og senest også folketingsmedlem Carsten Kissmeyer, skriver TV MidtVest. Den lokale partibestyrelse foretrækker Carsten Kissmeyer som folketingskandidat, men opstillingen kommer ikke til at ske uden kampvalg, siger den vragede Henrik Christiansen.

- Jeg får kniven i ryggen, det er meget skuffende. Jeg synes, det her er udpræget dårlig stil, siger han om vælgerforeningens rolle i forløbet. Om Carsten Kissmeyers kandidatur siger han, at 'det her handler om, at regionerne kan være på vej ud, og så er der ikke det ben længere', idet han henviser til, at Kissmeyer flere gange undervejs har afvist at ville stille op til Folketinget.

For Venstres kommuneforening i Ikast-Brande er overvejelsen alene gået på 'at finde den kandidat, der repræsenterer vores område bedst', siger formanden Finn Pedersen. Carsten Kissmeyer var frem til KV17 borgmester siden dannelsen af Ikast-Brande Kommune og før da i Ikast Kommune siden KV01, mens Henrik Christiansen først gjorde sin entré i kommunalpolitik ved KV13, men ikke lykkedes med at blive genvalgt ved KV17.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/sure-miner-i-v-over-udsigt-til-udskiftning-af-fv19-kandidat

GDPR