Patientstyrelse ophæver påbud til Holbæk Sygehus

KORT NYT9. JAN 2019 15.30

SJÆLLAND: Medicinske patienter og deres pårørende behøver ikke længere at være bekymrede for at skulle indlægges på Holbæk Sygehus. Styrelsen for patientsikkerhed har i hvert fald vurderet, at der ikke længere er 'problemer af betydning for patientsikkerheden' på sygehusets medicinske afdeling, der er blandt landets største. Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

Ophævelsen fremgår af en tilsynsrapport og afgørelse fra styrelsen, hvor man også ophæver et påbud til sygehuset om få styr på behandlingen af de medicinske patienter, der blev indført i april sidste år.

Ifølge Knut Borch-Johnsen, vicedirektør og lægefaglig chef på Holbæk Sygehus, har man fået nye arbejdsgange og datasystemer, og 'det giver en helt anden tryghed i afdelingen og mulighed for at gribe hurtigere ind, hvis der er nogle rutiner, der bliver svækket'. Samtidig arbejder man videre, selvom påbuddet er ophævet, understreger han. Påbuddet blev indført i 2018, efter at der også var konstateret massiv og konstant overbelægning.

Ritzau 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt