Midtjylland henter ny leder i Vejle

KORT NYT7. DEC 2018 11.45

MIDTJYLLAND: Ole Christian Graversen tiltræder i stillingen som områdechef for Specialområde Børn og Unge (SBU) i Region Midtjylland, oplyser regionen. Det er et fagligt fællesskab af regionens specialiserede bosteder for børn og unge med afdelinger i Risskov, Ulfborg, Viborg, Norddjurs og Hedensted. Området tæller 145 døgnpladser og 20 dagpladser.

Han kommer fra en stilling som forstander ved Fårupgaard Ungecenter i Vejle Kommune og er uddannet pædagog. Han har også en række lederuddannelser bag sig og bestyrelsesmedlemskaber på børn- og ungeområdet samt en fortid som underviser. Nuværende leder Gaby Juhl har været konstitueret i stillingen siden midt i august, hvor han trådte til i stedet for Tove Nedergaard, der fratrådte af personlige årsager. Derfor skal Gaby Juhl igen være områdechef i Specialområde Kommunikation og Handicap.

Ole Christian Graversen bliver chef for 435 medarbejdere fordelt på 11 adresser. En af hans første og vigtigste opgaver bliver at få gennemført en række planlagte forandringer, der skal styrke kvaliteten i specialområdets arbejde. 'Det har været nødvendigt i kølvandet af, at specialområdet tidligere på året blev kritiseret af Socialtilsyn Midt', skriver regionen.

eo

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt