RINGKØBING-SKJERN: I Ringkøbing-Skjern Kommune kan borgerne få hjælp til at undgå langtidssygemeldinger med projektet Langtidsrask.
Det er et samarbejde mellem både kommunen og en række virksomheder, som giver parterne mulighed for direkte adgang til råd og vejledning til borgere med udfordringer af fysisk, psykisk eller social karakter.
- Vi tilbyder som udgangspunkt råd og vejledning, uden at der skal oplyses cpr-nummer, og vi opretter ikke en sag i kommunen på baggrund af en henvendelse, fortæller projektleder Christina van Diemen.
Hun er socialrådgiver og en af dem, som borgerne med udfordringer får fat i, hvis de henvender sig med problematikker. Udover socialrådgiveren er der også ansat en fysioterapeut, som er med til at rådgive og vurdere henvendelserne.
De hjælper blandt andet med at rådgive om både kommunens og private og offentlige sygeforsikrings muligheder for borgerne. Henvendelserne kan både handle om udfordringer for borgeren selv eller på hjemmefronten, hvis man fx har et barn med udfordringer. Og så kan man hurtigt få svar på sine spørgsmål, der kan handle om alt fra om man kan få betalt fysioterapi, til hvordan man kan blive omskolet.
Helt afgørende for projektet er, at der er blevet langt kortere til at få hjælp, og på den måde kan sygemeldingerne holdes så korte som muligt eller helt undgås.
Kommunens to medarbejdere kommer ud på virksomhederne og taler med både den ansatte og arbejdsgiveren for at rådgive og vejlede om mulighederne.
Langtidsrask er forankret i Ringkøbing-Skjern Kommune, men projektet gælder også for borgere uden for kommunen, som er ansat i de virksomheder i kommunen, der medvirker i projektet.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.