dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kalundborg sætter skatten ned og slår hul i kommunekassen

0,2 procentpoint mindre i kommuneskat, afdrag på gæld og ny daginstitution. Og fra plus til minus i kommunekassen
25. SEP 2018 10.46

KALUNDBORG: Et enigt Kalundborg Byråd slår et ordentligt hul i kommunekassen, sætter kommuneskatten ned med 0,2 procentpoint og nedbringer sin gæld med 199 mio. kr. Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF, De Radikale og løsgænger Gert Larsen (eks-DF) står bag festen.

Trækket på kommunekassen udgør 55 mio. kr. i 2019, 85 mio. kr. i 2020, 63 mio. kr. i 2021 og 72 mio. kr. i 2022, og aftalepartierne forklarer det med, at 'kassebeholdningen er blevet meget stor' og at det 'aldrig (kan) blive et mål i sig selv at lægge penge til side, hvis det ikke er nødvendigt'. Det princip forfølger de med årets budgetaftale i en grad så kassebeholdningen skrumper fra 256 mio. kr. til et minus på 19 mio. kr.

Hovedparten af de i alt 275 mio kr. i budgetperioden er reelt bare en ompostering, idet der afdrages 199 kr. nogenlunde ligeligt fordelt over 2019 og overslagsårene, men de resterende penge går dels til udvidelser på flere områder af driften, dels til en række anlægsopgaver, blandt andet 4 mio. kr. i 2020, 16 mio. kr. i 2021 og 10 mio. kr. i 2022 til en dagstitution.

Endelig går en del af pengene til at nedsætte kommuneskatten fra 25,0 pct. til 24,8 pct. I princippet et indtægtstab for kommunen på 16 mio. kr., men på grund af statslig kompensation slår det kun gradvis igennem med fuld effekt først i 2023 efter overslagsårene.

Budgettet andenbehandles i Kalundborg Byråd 10. oktober.

 

Se budgetaftalen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kalundborg-saetter-skatten-ned-og-slr-hul-i-kommunekassen

GDPR