NÆSTVED: En uvant budget-enstemmighed i Næstved Byråd i år skal helst gentage sig gennem hele valgperioden og lægge grunden til 'en ny og god tradition', siger borgmester Carsten Rasmussen (S) i en kommentar til budgetforliget for 2019, der for 'første gang i flere årtier' har alle partier bag sig.
Enigheden gælder blandt andet en nulstilling af et underskud opbygget gennem flere års merforbrug på de sociale områder. De får en kraftig indsprøjtning på i alt 38,4 mio. kr. årligt til genopretning i 2019 og i hvert af overslagsårene.
For tredje år i træk nedsættes dækningsafgiften for erhvervsejendomme, denne gang med 0,5 promillepoint til 1,75 promille. Det betegnes som 'et signal om velvilje til yderligere nedsættelse', hedder det i aftaleteksten, men signalet indeholder også en forventning om at erhvervslivet så øger antallet af praktikpladser, og lader forstå at resultatet vil indgå i overvejelserne når 2020-budgettet skal aftales.
Partierne bag forliget er Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale, De Konservative, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og SF. Byrådet andenbehandler budgettet 9. oktober.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.