dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Vejle dropper dækningsafgiften som lovet i konstitueringsaftalen

Kommunal indtægt på 40 mio. kr. forsvinder gradvist på grund af statslig kompensation. Løft til folkeskolen indfases synkront, også aftalt i konstitueringen - sådan da
14. SEP 2018 13.41

VEJLE: Skillelinjerne fra valgnatten efter KV17 går igen i budgetaftalen for 2019, som borgmesterflertallets partier står bag, mens oppositionen står udenfor. Budgetaftalen indfrier da også konstitueringsaftalens løfte om at fjerne dækningsafgiften på erhvervsejendomme.

Dækningsafgiften er på 4,250 promille i år, men fra næste år på 0. Det koster en årlig kommunal indtægt på knap 40 mio. kr., men den slår kun gradvist igennem på grund af statslig kompensation. Den er i 2019 på 75 pct. af den mistede indtægt, i 2020 og 2021 på 50 pct. og i 2022 på 25 pct.

Et andet løfte fra konstitueringsaftalen indfries også, nemlig at lønbudgettet til folkeskolerne skal øges med 'et beløb minimum svarende til nedsættelsen af dækningsafgiften', som det blev formuleret dengang. I budgetaftalen er ordlyden lidt anderledes med et beløb der 'svarer til kommunens udgift ved afskaffelse af dækningsafgiften', altså ikke alle 40 mio. kr. på en gang, men med kompensationen fra staten indregnet, så det udmøntes med 10 mio. kr. i 2019, 20 mio. kr. i hvert af årene 2020 og 2021 og 30 mio. kr. i 2022.

Andre markante løft gælder forebyggelse på famileområdet, der tilføres 10 mio. kr. i hvert af årene 2019 og 2020, og daginstitutionsområdet, der tilføres 8 mio. kr. i hvert af årene 2019 og 2020.

På anlægssiden er der til en daginstitution 1 mio. kr. i 2019, 18 mio. kr. i 2020 og 10 mio. kr. i 2021, og i den modsatte ende af aldersskalaen nyt plejecenter 2 mio. kr. i 2019, 13 mio. kr. i 2020, 19 mio. kr. i 2021 og 111 mio kr. i 2022 til et nyt plejecenter.

Budgetaftalen blev indgået af Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, De Radikale og Liberal Alliance med i alt 17 mandater, mens Socialdemokratiet og SF med 14 mandater står udenfor. Budgettet andenbehandles 3. oktober.

 

Se budgetaftalen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/vejle-dropper-daekningsafgiften-som-lovet-i-konstitueringsaftalen

GDPR