I loven om tvangsadoption kan man læse, at ‘kommunerne bør overveje muligheden for at anbringe børn med henblik på adoption.’ Og det vil kommunerne rigtigt gerne. Især fordi der kan gå op til to år, før den endelige adoptionsbevilling er på plads, så en proces skal gerne i gang så hurtigt som muligt.
Men netop den lange sagsbehandling betyder, at kommunerne ofte anbringer barnet hos en plejefamilie, mens sagsbehandlingen står på. Nogle gange søger plejefamilierne så om at blive godkendt til det konkrete barn, men det giver et parallelløb mellem sagen om adoption uden samtykke og plejefamiliens ansøgning om godkendelse til adoption. Noget Statsforvaltningen af omgange har set eksempler på, og som juristerne herfra her kalder ‘meget uhensigtsmæssigt’.
Statsforvaltningen vurderer dertil, at parallelløbet mellem ansøgningerne ofte ender med, at resultatet af anbringelsen hverken falder ud til plejefamiliernes eller kommunens fordel. Og ej heller barnet. Statsforvaltningen har således set flere eksempler på, at plejeforældre mere eller mindre får stillet i udsigt, at de kan adoptere barnet, men hvor det alligevel ikke lykkes.
- Interessen for at få barnet anbragt, så det ikke skal flyttes igen, er helt forståelig, men det kan bare ikke lade sig gøre. Der er tit problemer for kommunerne med at finde ud af det, hvor de forsøger at få dem i en plejefamilie og samtidig søger den plejefamilie om godkendelse til det konkrete barn. De regner med, at processerne kan køre sideløbende. En tvangsadoption og samtidig godkendelse til det konkrete barn. Men det er ikke systemet, det er ikke sikkert, at det kan passe sammen i sidste ende, lyder det fra Statsforvaltningen i en ny rapport fra Ankestyrelsen om adoption uden samtykke, også kendt som tvangsadoption.
Parallelløbet opstår, fordi kommunerne har svært ved at finde ud af, hvornår betingelserne for at kunne anbringe henblik på adoption uden samtykke er opfyldt. Ligeledes mangler kommunerne klarhed om arbejdsgangene i forbindelse med en eventuel anbringelse. Det oplyser de kommuner, som har deltaget i den undersøgelse, som ligger til grund for rapporten.
Sammen melding kommer fra Statsforvaltningen, Ankestyrelsen og VISO - de tre statslige aktører, som har med tvangsadoption at gøre.
Artiklen er nummer tre i en mini-serie baseret på dknyts gennemgang af Ankestyrelsens rapport om adoption uden samtykke. Undersøgelsen har fokus på kommunernes kendskab til og brug af reglerne, efter de blev lempet i oktober 2015.
Læs også:
Tvangsadoptioner kan tage op til to år
Kommuner famler når det gælder bortadoptioner
Serien fortsætter med næste artikel i morgen.
Hele rapporten finder du her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
