Skoleleder anmelder ikke mor i niqab og støttes af skolerådmand

Politi efterforsker sag om tildækning af ansigt på skole i Aalborg

AALBORG: Nordjyllands Politi er nu i færd med at undersøge, om en mor har dækket sit ansigt til i strid med loven. Det drejer sig om en kvinde, der går klædt i niqab, og som har afleveret sit barn på Seminarieskolen i Gug ved Aalborg, skriver Nordjyske.

En anden forælder har forsøgt at få skolelederen til at anmelde sagen til politiet, men det har lederen afvist.  

For kommunen er det hensynet til samarbejdet med forælderen, der vejer tungest, forklarer skolerådmand Tina French Nielsen (V):

- Det er jo svært at samarbejde med en forældre, hvis vi konfliktoptrapper unødvendigt, siger hun til DR Nordjylland.

Hvis barnets tarv var i fare, ville kommunen have grebet ind, men det mener Tina French Nielsen ikke er tilfældet. Ifølge hende har kommunen rådført sig med KL, politiet og egne jurister, og her har svaret været, at hverken kommune eller skole har pligt til at anmelde moderens lovovertrædelse.

- Moderen er i sin gode ret til at politianmelde, for hun har jo ret i, at det faktisk ikke er inden for lovgivningen. Der er bare mange fortolkninger af den her lovgivning, siger hun.

ka / Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt