AARHUS: Borgere og virksomheder i Aarhus har hidtil skullet betale 70 kr. for at få en kopi af den såkaldte ejendomsskattebillet. Men det er ulovligt, mener både Folketingets Ombudsmand og Økonomi- og Indenrigsministeriet, oplyser Ombudsmanden.
Baggrunden er en sag, hvor en advokat klagede til Ombudsmanden over, at Aarhus efter fast praksis opkrævede 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten. Kommunen mente, at en særlig bestemmelse om udlevering af ejendomsoplysninger, der gav mulighed for at opkræve op til 400 kr. i gebyr, gav den ret til at opkræve de 70 kr.
Formålet med den særlige bestemmelse har dog været at kompensere kommunerne for det arbejde, der er forbundet med at udfylde skemaer med forskellige oplysninger om fast ejendom, typisk ved ejendomshandler. Kopiering af ejendomsskattebilletten kræver væsentlig mindre arbejde, og hverken ombudsmanden eller Økonomi- og Indenrigsministeriet mener, at den særlige bestemmelse kan bruges i den situation.
Der er derimod tale om aktindsigt i et allerede eksisterende dokument. Her kan kommunen kun kræve betaling efter reglerne i offentlighedsloven og bekendtgørelsen om betaling for kopier efter denne lov.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.